OnePlus har trommet verdenspressen sammen i Milano, for at afsløre hele fire nye produkter. Ud over en ny OnePlus Nord 4 kommer der en ny tablet, et nyt smartwatch og nye trådløse høretelefoner. Full house , kan man sige. Eventet foregår den 16. juli og iNPUT vil naturligvis være til stede.
Svært interessant er det også, at eventet har fokus på metal. Altså ikke musiksgenren, men materialet. Nord 4 vil være “5G-æraens første smartphone i metal”. I invitationen skriver OnePlus følgende teaser:
“Some say it’s impossible in the 5G era to make a smartphone with the strength, sophistication and enduring quality of metal. We say … Never Settle.”
Og for ligesom at understrege pointen, er indbydelsen standset i metal:
Invitationen til OnePlus-eventet (foto: iNPUT). OnePlus er helt åbne omkring, hvilke produkter, der er tale om. Ud over OnePlus Nord 4 er det OnePlus Pad 2, der er virksomhedens nye ny flagskibs-tablet, OnePlus Nord Buds 3 Pro, der er OnePlus’ nyeste og prisvenlige, trådløse høretelefoner samt OnePlus Watch 2R, der er OnePlus seneste skud på stammen inden for nye letvægts Wear OS-smartwatches.
Læs også vores anmeldelse af OnePlus Watch 2 Nordic Blue Edition .
Som en del af lanceringen af den nye OnePlus Nord 4 samarbejder OnePlus i Europa også med den anerkendte taske- og kuffertproducent TUMI om et begrænset antal co-brandede rejsetasker, når brugerne forudbestiller den nye smartphone.
“I lighed med telefonens unibody-design bestående udelukkende af metal, der sikrer holdbarhed og udstråler modernitet, er kabinekufferten lavet af førsteklasses aluminium med vægt på styrke, stil og sikkerhed,” skriver selskabet.
De lover samtidig, at de i læbet af den næste uger frem mod eventet vil afsløre flere detaljer om de nye produkter.