Henrik Fisker har åbnet sit første showroom herhjemme. Fisker Center+ ligger i Tåstrup og her kan du udforske Fisker Ocean-elbilen og snakke med Fisker-rådgivere. Selv om du kan komme helt tæt på bilen, er prøvekørsler ikke muligt på nuværende tidspunkt.
“Vi planlægger at gøre prøvekørsler tilgængelig i den nærmeste fremtid,” skriver Fisker Inc. i en mail til kunderne.
Fisker Ocean gik i produktion i november sidste år. Men på grund af manglende typegodkendelse er leverancerne endnu ikke startet. Ifølge Fisker forventes godkendelsen at komme i denne måned.
Selskabet fortæller, at Tåstrup bare er begyndelsen. De planlægger at åbne flere Fisker Center+ og Lounges rundt om i Europa i løbet af 2023.
Læs også: Nu kører Fisker Ocean 700 km på en opladning.
Fisker Center+ ligger på Taastrup Hovedgade 176. Der er lukket i weekender, men i hverdagene er der åbent mellem 9.30 og 17.30.