ElbilerTophistorie

Fisker er åbnet i Danmark

Nu kan du konfigurere og se priser på Fisker Ocean på Fiskers danske hjemmeside.

I hælene på den offcielle præsentation af Fisker Ocean har Henrik Fisker og kompagni nu åbnet for en dansk hjemmeside. Her kan man læse mere om bilen og firmaet, ligesom man kan konfigurere elbilen efter egen smag og få de danske priser. Du kan også reservere bilen for et beløb på 250 dollars.

Kan du ikke vente på bilen, der først går i produktion til efteråret, kan du også handle ind i shoppen, hvor Henrik fisker sælger merchandise i form af beklædningsgenstande og en vandflaske. Ren Tesla-style.

 

Der er fire forskellige udgaver af Ocean-bilen i konfiguratoren. Ud over de tre normale udgaver (Sport, Ultra og Extreme) kan man bestille den specielle One Launch Edition, der har en startpris på 595.000 kroner. Det er en specialudgave af den dyre Extreme-udgave med visuelle forbedringer. Den laves kun i 5.000 eksemplarer.

Ellers så starter priserne, som vi tidligere har fortalt, ved beskedne 325.000 kroner for Fisker Ocean Sport udgaven. Den har forhjulstrukken enkeltmotor med 275 hestekræfter og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 7 sekunder. Batteripakken giver en rækkevidde på op til 440 kilometer.

 

Den lidt dyrere Ultra-udgave har firehjulstræk og en rækkevidde på op til 610 kilometer. De to motorer leverer 540 hestekræfter til bilen, der kan accelerere fra 0-100 km/t på 4 sekunder. Prisen starter ved 445.000 kroner.

Den dyreste variant hedder som sagt Extreme. Den har en rækkevidde på op til 630 kilometer og har også firehjulstræk. Motorererne leverer 540 hestekræfter og en acceleration fra 0-100 km/t på 3,7 sekunder. Prisen starter ved 595.000 kroner.

Fisker Ocean
Ocean vises frem på Manhattan Beach Pier (foto: Fisker Inc)

Fælles for alle varianter er, at interiøreret primært er fremstillet af genbrugsplast, der er fisket op af havet. Deraf navnet. Bilen vil kunne fås med enten soltag i fuld længde eller solceller på taget, der bidrager til rækkevidden.

 

Den europæiske udgave af Fisker Ocean vil blive produceret på den CO2-neutrale Magna Steyr-fabrik i Østrig. Produktionsstarten er sat til 17. november 2022. Fiskers hjemmeside kan besøges her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.