Det er nok ikke noget dumt træk, for hvem tør købe en Fisker Ocean så længe der er tvivl om firmaet vil overleve? Fisker oplyser i et skriv, at produktionen af elbilen Ocean indstilles i seks uger.
Meldingen kommer i hælene på, at Henrik Fisker selv har sagt, at firmaet fattes penge og efter at avisen Wall Street Journal har hævdet, at Fisker har hyret rådgivere til en potentiel konkursbegæring.
“Fisker vil sætte produktionen på pause i seks uger fra 18. marts 2024, for at tilpasse lagerniveauer og gøre fremskridt i strategi- og finansierings-initiativer,” lyder den korte meddelelse fra Fisker.
Selskabet oplyser samtidig, at de har fået lovning på en investering på “op til 150 millioner dollars” af en nuværende investor. Det svarer til 1 milliard kroner. Pengene vil blive udbetalt i fire rater, men aftalen er underlagt “visse betingelser”. Heriblandt at Fisker hurtigst muligt den såkaldte 2023 Form 10-K, der er en omfattende rapport om selskabets økonomiske resultater.
Desuden fortsætter Fisker også forhandlingerne med en stor bilproducent om en potentiel transaktion
som kan omfatte en investering i Fisker, fælles udvikling af en eller flere el-køretøjsplatforme og produktion i Nordamerika.
Fisker har produceret cirka 1.000 Fiske Ocean køretøjer i 2024 til og med 15. marts, og har leveret cirka 1.300 globalt inden for samme tidsramme.