Elbiler

Første kig på Hummers brutale elektriske pickup

Hummer teaser en elektrisk pickup med 1000 hestekræfter og acceleration fra 0 til 100 på tre sekunder. Den lanceres til maj.

Efter længere tids rygter og spekulationer har General Motors nu endegyldigt afsløret, at de arbejder på en elektrisk Hummer i form af pickup’en GMC Hummer EV. Forleden blev der lagt en teaservideo på nettet – og et site er blevet oprettet

Der kommer angiveligt en længere og mere afslørende video under Super Bowl den kommende søndag, men den egentlig lancering af Hummeren finder først sted den 20. maj. Bilen kommer ud til forhandlerne i slutningen af 2021 loves det.

 

Det er i sagens natur ikke meget, vi ved om GMC Hummer EV endnu, men på nedenstående video fortælles det, at den har muskler svarende til 1.000 hestekræfter og kan accelerere fra 0 til 100 på 3 sekunder. Det er ikke langt fra det, der må betegnes som konkurrenten, nemlig Tesla Cybertruck, der accelererer fra 0 til 100 på ”under 2,9 sekunder” (i hvert fald Tri Motor AWD-udgaven).

 

 

Hummer blev inden finanskrisen i 2007 associeret med ødselhed og overdreven macho-stil. I 2010 blev produktionen lukket ned, men her ti år efter, er GM altså klar til at genoplive monsteret i en elektrisk udgave. 

Pickup-trucks og SUV’er har domineret det amerikanske marked i åresvis og elektriske udgaver er nok vejen frem, hvis amerikanerne skal skifte fossilbilerne ud. Ud over Tesla Cybertruck og altså Hummer EV har også Ford en elektrisk pickup på tegnebrættet, nemlig en elektrisk udgave af den ikoniske Ford F-150.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.