HBO Max

Første skuespiller til HBOs Game Of Thrones-prequel

George R.R. Martin har selv skrevet manuskript til den nye Game Of Thrones-prequel, der angiveligt får premiere allerede til juni.

Der er nu sat navn på den første skuespiller, som skal medvirke i den kommende Game Of Thrones-prequel. Det er australske Naomi Watts, der skal spille en karismatisk karakter, der gemmer på en mørk hemmelighed. Karakterens navn er ikke blevet afsløret. Første afsnit af serien, der skal foregå tusinder af år inden Jon Snow og Daenerys Targaryen overtager scenen, er planlagt til at få premiere allerede til juni næste år. Afsnittet er baseret på en historie af Jane Goldman og George R.R. Martin – forfatteren bag de originale bøger.

I den kommende prequel følger vi Westeros fald fra heltenes tidsalder til dens mørkeste stund. En linje fra HBO fortæller lidt om plottet uden at afsløre for meget:

 

“Only one thing is for sure: From the horrifying secrets of Westeros’ history to the true origin of the White Walkers, the mysteries of the East to the Starks of legend — it’s not the story we think we know.”

Naomi Watts er måske bedst kendt for roller i King Kong og Birdman, men har modtaget to Oscar-statuetter for 21 Grams og The Impossible. Hun har desuden spillet med i David Lynch-filmen Mulholland Drive og i den genopstandne Twin Peaks.

 

Sæson otte …

Sidste sæson af flagskibet Game Of Thrones forventes at få premiere på HBO den 21. april 2019 og vil bestå af seks episoder. Dermed slutter serien den 26. maj – hvorefter den planlagte prequel kan tage over. Det bliver et godt år for os GoT-fans. Her er den første teater for sæson otte (bemærk: det er ikke en officiel teaser-video, den er skabt af fans):



 

Kilde
Hollywood Reporter
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.