ElbilerTophistorie

Første smugkig på mikro-elbilerne fra Skoda og Seat

De får priser på under 200.000 kroner og kører på gaden i 2025. Her er koncepttegningerne af mikro-elbilerne fra Volkswagen-gruppen.

Mikro-elbilerne er på vej. De får priser på under 200.000 kroner og loves at køre ud fra fabrikken i 2025. Volkswagen har være gavmilde omkring deres ID.Life koncept, der skal udmønte sig i “elbilernes Up”. Men nu er der også kommet koncepttegninger med mikro-modellerne fra Skoda og Seat. Modeller der, sandsynligvis, skal bygges på den samme tilpassede MEB-platform som ID.Life.

Det begynder at ligne en elektrisk kopi af trillinge-konceptet (Up, Citigo og Mii), der blev vanvittigt populært blandt danskerne for ti år siden.

 

I et indlæg på LinkedIn forklarer VW-CEO Ralf Brandstätter om ideen bag mikro-elbilerne. Han skriver blandt andet:

“Konceptbilen ID.Life er vores idé om næste-generations bymobilitet: lille, bæredygtig, sympatisk og fuldt digitaliseret. Vi har lovet at realisere denne elektriske bil i prissegmentet 20.000-25.000 euro, og vi vil levere i 2025. På den måde sænker Volkswagen yderligere adgangsbarrieren for CO2-neutral mobilitet, hvilket gør det overkommeligt for endnu flere mennesker. Endnu en milepæl på vores #WayToZero!”.

 

Han fortæller ligeledes, at der arbejdes tæt sammen med Skoda og Seat på projektet. Skodas mikro-elbil kaldes i øjeblikket for Elroq, men det kan nå at ændres. ID.Life forventes at blive til ID.1, mens der senere kommer en hatchback med ID.2 navnet.

Volkswagen har også afsløret planer om at investere 75 milliarder kroner i blandt andet en ny batterifabrik i Sagunto, Spanien. Den skal levere batterier til Seat-fabrikken i Martorell og Volkswagen-fabrikken i Pamplona. Det er planen, at el-trillingerne skal bygges i netop Spanien.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.