Rockstar Games er klar med en trailer til Grand Theft Auto VI, der giver os det første blik på spillet.
Ventetiden har været lang, men nu næste spil i rækken af GTA-serien endelig en realitet
Traileren til GTA 6 skulle egentlig først være landet kl 15. dansk tid, i dag, men et læk satte en stopper for den plan. Omkring midnat blev traileren lækket, hvilket tvang Rockstar Games til at offentliggøre den før tid.
Se traileren herunder:
Tilbage til Vice City
Med GTA VI tager vi tilbage til den fiktive version af Miami, nemlig Vice City, men denne gang i en mere moderne udgave.
Hovedpersonen er en kvinde ved navn Lucia, der ser ud til at have en lidt kriminel baggrund. Vi får også et kig på en mulig mandlig hovedperson i spillet – der nævnes dog ikke noget navn.
Her kan vi se frem til en masse ballade, biler, røverier og hvad der ligner løsslupne krokodiller.
Kommer i 2025
Grand Theft Auto VI udgives i 2025, men præcis hvornår på året er endnu uvist. Derfor må vi nok væbne os med tålmodighed.
I første omgang kommer spillet til PlayStation 5 og Xbox Series X/S. PC-udgaven ventes at følge på et senere tidspunkt.