Netflix indførte i efteråret et billigt abonnement med reklamer i visse lande. Men det går ikke helt som forventet. Tjenestens abonnenter vil åbenbart hellere betale end se reklamer. Det betyder, at Netflix ikke kan eve op til det lovede antal seere og det betyder igen, at de må betale penge tilbage til annoncørerne. Det fortæller DigiDay.
I visse tilfælde har Netflix kun leveret 80 procent af de lovede visninger, skriver mediet. Netflix har ikke villet kommentere på nyheden.
Netflix valgte at kræve “betaling ved levering”, hvor annoncører kun skulle betale for de seere, de faktisk nåede ud til. Netflix ville frigive eventuelle ubrugte annoncekroner i slutningen af kvartalet.
Det står i kontrast til den traditionelle tv-reklameaftale, hvor tv-netværk holder forpligtede annoncekroner på bøgerne og skylder annoncører fremtidig annoncebeholdning.
En del af årsagen til at Netflix mangler abonnementer, siger de selv, skyldes at der deles adgange på tværs af husholdninger. Det anslås at de 220 millioner betalende abonnenter deler med yderligere 100 millioner. Men allerede til næste år smækker fælden, skal man tro tjenesten. I sidste måned fortalte de, at man fremover skal betale ekstra per bruger, der er knyttet til kontoen.