Ford Model e har i dag løftet sløret for sine Europa-planer frem mod 2024. Ford Mustang Mach-E vil blive efterfulgt af hele syv nye elbilsmodeller, hvoraf de tre bliver personbiler. Ud over den elektriske Ford Puma kommer der altså to helt nye elektriske Ford-personbiler inden for de næste to-tre år. Desuden sender Ford fire elektriske varevogne på gaderne Europa.
“Jeg er glad for at se tempoet i Europa forandres – vi udfordrer hele vores industri til at bygge bedre, renere og mere digitale køretøjer. Ford er all-in og bevæger sig hurtigt for at imødekomme efterspørgslen i Europa og rundt om i verden,” sagde Jim Farley, Fords præsident og CEO.
Efter lanceringen af Ford Mustang Mach-E sidste år, Mach-E GT i år og E-Transit i tredje kvartal, vil Ford næste år begynde produktionen på en helt ny elektrisk bil. Det bliver en crossover i mellemstørrelsen og den bygges i Köln, Tyskland. En yderligere bil vil blive føjet til samlebåndet i Köln i 2024. Ingen af disse er endnu “døbt”.
Det er til gengæld den elektriske udgave af Ford Puma, der sættes i produktion i Rumænien i 2024. Med planerne vil Fords udbud af elbiler se således ud de næste år:
Model Produktionsstart Ford Mustang Mach-E / Mach-E GT 2021 / 2022 Ford E-Transit* 2022 Ford crossover (unavngiven) 2023 Ford Transit Custom* 2023 Ford Tourneo Custom* 2023 Ford Sport crossover (unavngiven) 2024 Ford Puma (elektrisk) 2024 Ford Transit Courier* 2024 Ford Tourneo Courier* 2024
*Varevogn Ford fortæller yderligere, om næste års nye elbil, at den vil få en rækkevidde på 500 kilometer på en opladning. Bilen og navnet på den vil blive præsenteret senere i år. Hvad vi allerede ved er, at den bliver baseret på Android Automotive-operativsystemet, som også Volvo og Renault har valgt.
Fords planlagte line-up per 2024. Europas største batterifabarik For at kunne levere batterier til de mange nye biler, har Ford sammen med SK On co. og Koc Holding præsenteret ambitioner om at bygge en af europas største batterifabrikker i Tyrkiet. Den vil kunne levere batterier, svarende til mellem 30 og 45 gigawatt-timer.
Tidligere på året udskilte Ford sine elektriske drømme i en ny selvstændig forretningsenhed: Ford Model e. Netop for at kunne bevæge sig mere smidigt på markedet.