Elbiler

Ford Mach-E: Alle data lækket

Fords første elbil, Mach-e, lanceres officielt i weekenden, men ved en fejl kom Ford til at lægge alle data ud på sin hjemmeside – og nettet glemmer aldrig.

En medarbejder på Fords hjemmeside havde gjort alt klar inden lanceringen af bilproducentens første rene elbil den 17. november. Det skulle vedkommende ikke have gjort. En bruger fra Mach E Forum fandt nemlig frem til alle de gemte informationer, så alle data om bilen nu er frit tilgængelige på nettet. Informationerne er naturligvis væk fra Fords hjemmeside – men som bekendt glemmer nettet aldrig.

Ford har planlagt at lancere ikke mindre end fem forskellige varianter af den Mustang-inspirerede elbil. Det er ret usandsynligt at alle modellerne kommer til Europa; men Select, Premium og GT virker som mulige køb. Her er en hurtig oversigt:

 

ModelRækkevidde0-100Pris ($)
First Edition430 km5 sek59.900
Select370 km6 sek43.895
Premium480 km5 sek50.600
GT370 km3 sek60.500
California Route 1480 km6 sek52.400

First Edition vil blive fremstillet i et begrænset omfang og vil adskille sig fra “grundmodellen” Select ved at have eksklusiv farve (grabblå), røde bremsekalipere og unik syning.

Select og Premium modellerne vil kunne fås med både firehjulstræk og baghjulstræk (to motorer). First Edition og GT vil udelukkende kunne fås med firehjulstræk, mens California Route 1-modellen kun vil kunne købes med baghjulstræk.

 

De første udgaver af bilen kommer på gaden i slutningen af 2020, nemlig First Edition og Premium. De øvrige varianter ruller ud til forhandlerne i starten af 2021.

Her er et par af de billeder, der blev fundet på de hemmelige hjemmesider. Billederne viser tydeligt, at Ford Mach-E er prydet med det ikoniske Mustang-logo.

Ford Mach-e
Ford Mach-E

Der er også billede fra bilens kabine – og det viser en stor central skærm i højformat, ligesom på Teslas Model S. Der er også en sekundær skærm til chaufføren, der viser hastighed og andre væsentlige detaljer. Specifikationerne nævner hverken Apple Carplay eller Android Auto og skærmens orientering taget i betragtning tyder det på, at Ford – lige som Tesla – satser på sit helt eget styresystem til bilen.

 

Ford Mach-E

Selv om Ford fortæller om bilens rækkevide, har de ikke sat konkrete tal på batteripakkerne i de forskellige varianter. Ford hævder at bilen vil kunne oplades til 75 kilometers kørsel på 10 minutter på en 150kW oplader, hvilket kunne tyde på en batteripakke på omkring 80kWh i Premium-udgaven.

Ford Mach-E lanceres som sagt officielt på søndag den 17. november, så der forventer vi at have fået svar på de sidste spørgsmål – og bedre billeder af krabaten. Hvis du vil have nyhederne om Mach-E direkte på dit nyhedsfeed, så giv vores Facebook-side et Like. 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.