ElbilerTophistorie

Ford Mustang Mach-e godkendt til håndfri kørsel i Danmark

Ejere af Ford Mustang Mach-E må nu med god samvittighed slippe rattet, når de kører på de europæiske motorveje.

EU har netop givet Fords system til håndfri kørsel, BlueCruise, grønt lys i 15 lande og på 133.000 kilometers motorvejstrækninger på tværs af Europa. De såkaldte Blue Zones. Heriblandt Danmark. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

BlueCruise var det første system af sin art, der opnåede godkendelse, da det blev lanceret i Storbritannien sidste år, og nu er det altså det første avancerede førerassistancesystem til at levere ægte håndfri kørsel ved motorvejshastigheder i Europa.

 

Helt konkret er BlueCruise blevet godkendt til selvkørende på Level 2. Det betyder, at føreren må slippe rattet helt, men stadig skal være opmærksom og have øjne på trafikken. I forhold til forsikringsspørsmål er det stadig føreren, der holdes ansvarlig, hvis der sker uheld.

Alligevel er det er lidt af en milepæl. Hidtil har man skullet have hænderne på rattet, hvis man benyttede avancerede assistentsystemer. Nu kan man teoretisk køre fra Frederikshavn til sydspanien uden at røre ved rattet.

 

håndfri
Kort over de såkaldte BlueZones, hvor Mustang nu må køres håndfrit.

Når BlueCruise er tilkoblet, kontrollerer systemet styring, acceleration, bremsning, vognbanepositionering og afstanden til forankørende køretøj. Systemet fungerer fra motorvejshastigheder helt ned til fuldstændig standsning i trafikpropper.

For at sikre, at chauffører holder øjnene på vejen, mens deres hænder er væk fra rattet, kontrollerer et førervendt kamera førerens øjne og hovedposition – selv når de har solbriller på.

håndfri

BlueCruise-systemet er tilgængeligt på alle nye Ford Mustang Mach-E modeller. Derudover vil nuværende Mach-E ejere i udvalgte lande være berettiget til at modtage en softwareopdatering i for at aktivere BlueCruise, oplyser Ford.

 

BlueCruise skal aktiveres via et abonnement, der koster knapt 200 kroner om måneden.

Du kan eventuelt læse flere detaljer om BlueCruise-teknologien hos Ford.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.