ElbilerTophistorie

Fra næste år skal Optimus arbejde for Tesla

Tesla-robotten Optimus skal allerede i brug på Teslas fabrikker til næste år, hævder Elon Musk.

Det notoriske tidsoptimist Elon Musk hævder nu, at den menneskelignende robot Optimus allerede til næste år vil kunne udføre mindre opgaver for Tesla. Det skriver han i et indlæg på sit sociale medie X. Heri skriver han også, at robotten forhåbentlig vil kunne udføre produktionsopgaver for eksterne virksomheder allerede i 2026.

Om den skal bruges til at samle – eller bygge komponenter til – selskabets biler, melder historien intet om. Han oplyser blot, at skal bruges til “mindre produktion”.

 

Det er ikke første gang, Musk udtaler sig dristigt om robottens evner. Allerede i 2021 sagde milliardæren, at han forventede, at robotten var klar til brug i Tesla-fabrikker året efter.

Optimus er omkring 1,7 meter høj og vejer 56 kilo. Den er designet til at udføre “kedeligt, monotomt og farligt” arbejde. Navnet er en hentydning til Optimus Prime, den magtfulde og venlige leder af Autobots i Transformers-filmene.

 

Optimus, der dengang hed “Tesla Bot” blev præsenteret ved et bizart event i 2021, hvor den blev levendegjort af en skuespiller i en bodysuit.

Musk har tidligere sagt, at hans mål er, at robotterne skal masseproduceres og koste mindre end 20.000 dollars hver (138.000 kroner).

 

Præsentation af Optimus Gen 2 fra slutningen af 2023.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.