De franske aktivister der i går indtog Apples butikker rundt om i Frankrig kalder sig selv Association for the Taxation of Financial Transactions and Citizen’s Action organization (Attac). Gruppens mål er at få Apple til at betale skat som firmaet i årevis er sluppet for igennem en aftale med Irland. I går besatte de så flere Apple Stores – blandt andet en af de højst profilerede i Paris. Her maste de sig forbi vagterne og flere lænkede sig til inventaret. Med sig havde de skilte, hvorpå der stod “Betal jeres skatter” og “Vi stopper når Apple betaler”, hvilket antyder, at gruppen har planlagt flere aktioner. Efter nogle timer blev protesten opløst af politiet – inden da var alle Apple ansatte og kunder evakueret fra de forskellige Apple Stores.
Enorm skattegæld
15,5 milliarder dollars – eller næsten 100 mia. kroner – skylder Apple ifølge EU statskassen i Irland. Penge, Irland i årevis ikke opkrævede fra Apple. Efterfølgende har en undersøgelsesgruppe under EU kommisionen fastslået, at Irland og Apple har forbrudt sig imod EU lovgivningen, og derfor skal Irland nu opkræve beløbet fra Apple – noget som Irland har været ganske langsommelige til at gøre. Så langsomme, at EU nu er i færd med en sag ved domstolen for at få Irland til at betale. I 2014 betalte Apple 0,005% til den irske statskasse – en praksis, der kørte i årevis, og som undersøgelsen kalder ulovlig støtte.
(Billede: Via Clement Lanot på Twitter)