Elbiler

Fuld mand falder i søvn bag rettet i selvkørende Tesla

Autopiloten i Tesla er beregnet til at føreren kan slappe lidt af - men nok ikke så meget

En hollandsk mand har ikke længere et kørekort og kan formentlig se frem til en klækkelig bøde også efter han lod sin Tesla passe sig selv på motorvejen på vej hjem fra det, der åbenbart har været en ganske våd aften. Episoden skete i forgårs i Holland, hvor politiet fik øje på Teslaen, der på mystisk vis holdt sig lige bag en lastbil på trods af, at der ikke var andre biler i nærheden.

En brat opvågning

Politifolkene kørte op på siden af bilen og kiggede ind gennem ruden, hvor de kunne se en ca. 50 årig man sidde og sove i førersædet. De prøvede at vække ham, men det lykkedes først da de tændte for sirenen. Da de fik ham ud af bilen kunne de hurtigt konstatere at han var voldsomt beruset, og tog med det samme kørekortet fra ham.

 

Efterfølgende har politiet udsendt følgende meddelelse:

“Vi så i nyhederne i sidste uge, at der er mange måder at bruge en selvkørende Tesla på. I går så vi så en Tesla der kørte tæt på forankørende på A27 i nærheden af Eemnes. Da vi kom op på siden af bilen kunne vi konstatere, at føreren så ud til at være faldet i søvn.

 

Vi prøvede at komme i kontakt med føreren, men han – en 50-årig mand fra Meppel – virkede ikke til at opdage det, og Teslaen begyndte endda at overhale os, da vi satte farten ned og ville forlade motorvejen. Til sidst måtte vi vække manden ved hjælp af sirenen. Han virkede til at være beruset, og hans kørekort blev inddraget på baggrund af artikel 5 i færdselsloven.”

Ikke første gang

Det er tidligere sket at bilister er faldet i søvn bag rettet i en Tesla, og det har formentlig også været medvirkende til ganske alvorlige uheld. Både myndigheder og Tesla selv fremhæver ofte, at det ikke er tilladt at bruge bilens Autopilotsystem uden at føreren hele tiden holder opmærksomheden på rettet. I dette tilfælde kan det dog have vist sig at være en god ting, for teslaen er formentlig en bedre chauffør end en fuld hollænder.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.