Elbiler

Futuristisk elcykel kan foldes på 10 sekunder

Ny elcykel er oplagt til storbyernes kollektive trafik. Den kan foldes sammen og tages med i s-toget på bare 10 sekunder. Men billig er den ikke ...

Elcykler er svært populære – især i storbyerne. Men de er ofte også klodsede, tunge og svære at få med i offentlige transportmidler. Hvad værre er, så er de et populært mål for cykeltyve. Firmaet GoCycle har en løsning på begge problemer i form af den foldbare GoCycle GXi. Den kan foldes sammen på bare ti sekunder, så den ret nemt kan tages med i s-toget – eller i sikkerhed i lejligheden.

GoCycle GXi har måske nok et lidt aparte udseende, men den er designet fra bunden med det formål at kunne foldes, fortæller firmaets grundlægger, der har en fortid som designer hos McLaren. 

 

Cyklen er udstyret med en 250W motor og lover hjælpehastigheder på op til 25 kilometer i timen i en radius af 50 kilometer. Tal, der naturligvis ændres alt efter cyklistens vægt, terrænet og egen indsats i pedalerne. Specifikationerne er høje i forhold til andre foldbare elcykler, der ofte har en mindre motor.

Men det er detaljerne, der gør GoCycle spændende:

 

  • Cyklen kan foldes sammen på bare ti sekunder.
  • Sammenfoldet er cyklen bare 38 centimeter lang og 37 centimeter bred.
  • Den har støddæmper, selv om forgaflen kun har en enkelt ”arm”.
  • Selv om batteriet et gemt i stellet, er det stadig muligt at afmontere det.
  • Cykelkæden er fuldstændig indkapslet, så den ikke sviner.
  • Strømlinet LED-display viser både batteristatus, hastighed og andre info.
  • Kan kobles sammen med GoCycles app for flere data om cykelturene.
  • Vægten er 17,5 kilo.
Elcykel

Selv om en vægt på knapt 18 kilo virker voldsomt, så er det i virkeligheden ikke, i forhold til andre elcykler. I særdeleshed ikke modeller med støddæmpere.

GoCycle GXi kommer i handelen til december, men kan allerede nu forudbestilles via firmaets hjemmeside – og den sendes også til Danmark. Selv om fragten er gratis, så er det ikke en billig elcykel; prisen starter ved 4.199 euro (31.500 kroner) inden ekstraudstyr som f.eks. skærme.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.