GadgetsTophistorie

Galaxy S23 Ultra skuffer i kameratest

Ifølge anerkendt testsite får kameraet i Samsung Galaxy S23 Ultra klø af en knapt to år gammel iPhone.

Kameraet ombord i Samsung Galaxy S23 Ultra har generelt fået stor ros fra anmelderne; også da vores egen Torben Vognsen anmeldte telefonen. Men det rækker ikke til en topplacering hos de anerkendte kameratestere DXOMark.

Tværtimod må S23 UItra tage til takke med en score på 140 point, hvilket rækker til bare en tiendeplads på DXOMarks topliste. Dermed er den lavere placeret end iPhone 13 Pro – en telefon fra 2021. En liste, der toppes af Huawei Mate 50 Pro.

 

XOMark giver Galaxy Ultra 23 mærkat som en rigtig god allrounder. Den klarer sig godt i stort set alle benchmarks uden større problemer. De fremhæver at den leverer fremragende detaljer i skarpt lys og har et bredt dynamisk område. Autofokus får også ros, ligesom den lange telezoom.

Til gengæld klarer kameraet sig mindre godt i svag belysning. Her taber det detaljer i billedet ligesom der opleves “en vis lukkerforsinkelse ved optagelse i svagt lys”.

 

Hele testen kan du finde her. Herunder Top 10 listen fra DXOMark:

#ModelPoint
1Huawei Mate 50 Pro149
2Google Pixel 7 Pro147
Honor Magic4 Ultimate147
4Apple iPhone 14 Pro Max146
Apple iPhone 14 Pro146
6Huawei P50 Pro143
7Apple iPhone 13 Pro Max141
Apple iPhone 13 Pro141
Xiaomi Mi 11 Ultra141
10Google Pixel 7140
Samsung Galaxy S23 Ultra140
Vivo X90 Pro+140
(Kilde: DXOMark)

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.