Samsung er først for nyligt kommet tilbage i kampen om bærbare computere. Og i dag lancerer de så Galaxy Book, Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360. Den rene Pro udgave med 13” skærm vejer kun 870 gram og er 11,2 mm tyk. Dermed er det en af de mindste og letteste bærbare på markedet. Storebror Pro 360 vejer et kilo, men har en touchskærm og kan “flippes”.
Intel processor er hjernen i Galaxy Book Det kan godt være, at Apple har droppet Intel og har lanceret deres egne processorer som indtil videre har imponeret – men det har Samsung så afgjort ikke, nærmere tværtimod. Deres nye bærbare har den seneste 11. generation af Intels processorer i flere forskellige versioner fordelt over produktlinien; der er både Core i3, Core i5 og Core i7.
Nu også med 5G Den nye Galaxy Book serie har fået bedre forbindelser end de forrige modeller – i særdeleshed har de fået 5G forbindelse, hvilket giver mulighed for at komme online alle steder. Derudover er der også Wifi6 og Bluetooth 5. Med andre ord burde der ikke være nogen undskyldning for at komme online med de nye Samsung bærbare.
Pro 360 har en vejledende pris mellem DKK 8.999 og DKK 11.999 og er tilgængelig i farverne Mystic Navy og Mystic Silver. Galaxy Book Pro har en vejledende pris mellem DKK 7.999 og DKK 11.499 og fås i Mystic Blue og Mystic Silver[17] . Galaxy Book har en vejledende pris mellem DKK 4.999 og DKK 6.799 og kommer i Mystic Silver.
De nye bærbare kommer den 14. maj – dog undtaget Galaxy Book Pro 360 5G i 13″ udgaven, der først kommer “efter sommeren”.
Herunder finder du specifikationerne på de nye bærbare:
Du kan læse mere om de nye produkter hos Samsung her.