ElbilerTophistorie

Garanti på elbiler – det store overblik

Volvo giver kun to års garanti på elbiler, mens Kia giver syv år. Se listen med garantien fra alle bilproducenterne her.

Elbiler er blevet mere og mere populære i Danmark, og med de mange nye modeller på markedet er garantivilkårene blevet en afgørende faktor for forbrugere, der overvejer at købe en elbil. I denne artikel giver vi dig et overblik over garanti på elbiler fra de forskellige bilproducenter i Danmark, så du nemt kan finde ud af, hvem der tilbyder de bedste betingelser.

Elbiler er stadig relativt nye for mange forbrugere, og batteriets holdbarhed er en stor bekymring, da batteriet er en af de dyreste komponenter i en elbil. En solid batterigaranti giver køberne ekstra tryghed og viser, at producenten har tillid til deres teknologi.

 

Ved at vælge en bil med god garanti kan du mindske risikoen for dyre reparationer og øge bilens gensalgsværdi. Samtidig kan du være sikker på, at batteriets ydeevne ikke falder til et uacceptabelt niveau i de første mange år.

Garanti på batteriet

Batterigarantien skal garantere, at der er en minimumskapacitet på 70 procent efter garantiperioden. Bilproducenterne er temmelig enige om garantien på batteriet. Hos langt størstedelen af producenterne er der garanti på batteriet i otte år eller 160.000 kørte kilometer, alt efter, hvad der kommer først. Det er standarden for samtlige europæiske producenter.

 

De kinesiske og asiatiske bilproducenter stikker dog ud:

  • Kia og MG skiller sig ud med en 7-årig nyvogns- og batterigaranti op til 150.000 km.
  • BYD og Nio tilbyder de bedste batterigarantier med op til 8 år eller 200.000 km.
  • Toyota tilbyder 10 år og/eller 1 million kørte kilometer, hvis du følger et serviceprogram på autoriserede Toyota-værksteder.

Tesla har sin helt egen liste, der varierer efter model. De billigste udgaver har den traditionelle batterigaranti på 8 år / 160.000 kilometer, mens den er bedre på de dyrere udgaver. Her en oversigt over Teslas garantier:

Model / variantBatterigaranti (70 procent)
Model S
Model X
8 år eller 240.000 km, alt efter hvad der kommer først.
Model 3 Long Range
Model 3 Long Range med baghjulstræk
Model 3 Performance
Model Y Long Range
Model Y Long Range med baghjulstræk
Model Y Performance
8 år eller 192.000 km, alt efter hvad der kommer først.
Model 3 baghjulstræk
Model Y baghjulstræk
8 år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først.

Nyvognsgarantien

Nyvognsgarantien dækker bilens generelle fejl og mangler i en given periode.

 

Garantivilkårene varierer meget mellem bilproducenter, og det kan betale sig at undersøge dem nærmere, inden du vælger din elbil. Hvis batteriets holdbarhed er dit primære fokus, er BYD og Nio gode valg. Hvis du ønsker en lang og omfattende nyvognsgaranti, bør du kigge på Hyundai, Kia og MG.

Ved at være opmærksom på garantien får du mest mulig værdi ud af dit elbil-køb og sikrer en tryg økonomi på lang sigt.

  • Mercedes-Benz tilbyder tilllægsgaranti, der øger tiden til 6 år og/eller 250.000 kilometer. Følger automatisk med modellerne EQE og EQS.
  • Hyundai tilbyder den længste nyvognsgaranti med 5 år uden kilometerbegrænsning.

Herunder en liste med en oversigt over garanti på elbiler, sorteret efter producent.

 

  • 19.12.2024: Artiklen og tabellen er opdateret med de nye vilkår fra Audi, Cupra, Skoda og Volkswagen.
  • 17.12.2024: Artiklen er opdateret med korrekte tal for Cupra og Kia.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.