Fremtidens HjemTophistorie

Gemini skal gøre Google Home intelligent

Google vil gøre det inteligente hjem mere intelligent ved hjælp af Gemini, der integreres i Google Home.

Nu skal kunstig intelligens også integreres i det intelligente hjem. Google vil føje AI’en Gemini til både Nest kameraerne og til Google Home-systemet generelt. Det hele skal bindes sammen af den nyligt lancerede Google TV Streamer, der fungerer som en smart home-hub.

Samtidig skal Gemini “gøre Google Assistant meget mere naturlig og nyttig på dine Nest-højttalere og -skærme,” skriver Google.

 

Når Gemini indtager Nest-kameraerne, vil de bedre kunne “forstå” det, de ser. Udover at kunne registrere bevægelse, personer og pakker i videofeedet, bliver det muligt også at se og høre og fokusere på det, der er vigtigst.

Konkret betyder det, at kameraet kamera kan forstå, at det ikke bare er et dyr, der er “opdaget” i feedet, men det vil forstå, at “hunden graver i haven”.

 

Google Home
Automatiseringer gøres nemmere (animation: Google).

Det bliver også nemmere at lave automatiseringer i Google Home ved hjælp af Gemini, fx ud fra ting, der er sket, eller som gentages. Ved at indtaste en ønsket automatisering kan Google Home foreslå, hvilke enheder der skal inkluderes og er på den måde med til at skabe automatiseringen på den enklest mulige måde.

Senere i år vil de også introducere en række nye stemmer, der skal gøre interaktioner med enhederne mere naturlig og levende. Opfølgende spørgsmål skal også gøre oplevelsen med stemmeassistenten bedre.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.