ElbilerTophistorie

Giga Berlin bygger nu 4.000 Model Y om ugen

Giga Berlin nærmer sig halvdelen af den ønskede produktionskapacitet. I sidste uge kørte 4.000 spritnye Model Y ud fra fabrikken.

Giga Berlin, Teslas europæiske fabrik, er bygget til at kunne fremstille en halv million elbiler om året. Fabrikken åbnede sidste år ved denne tid, så kapaciteten er ikke nået endnu, men produktionstempoet stiger konstant. Og nu annonceres en ny produktionsmilepæl.

I sidste uge blev der nemlig bygget hele 4.000 eksemplarer af Model Y på fabrikken. Det er et tusinde mere end der blev bygget om ugen, da vi gik ind i 2023.

 

På sin europæiske Twitter-konto præsenter Tesla et billede fra fabrikken nær Berlin med ansatte omkring tre Model Y. På en af ​​bilerne er der et skilt over forruden, hvor der står “4K” – altså 4.000.

Giga Berlin siges at have 10.000 medarbejdere. Målet er, at der skal være 12.000 ansatte. Skal målet om den halve million biler årligt nås, skal der produceres mere end 9.000 biler hver uge, året rundt.

 

Herunder en række videoer, som viser produktionen af biler i Giga Berlin-fabrikken.

Giga Berlin har været en hård nød for Tesla. Der har været adskillige benspænd for Tesla, deriblandt flagermus og grundvand. Men nu ser det altså ud til, at fabrikken kører efter planen. Godt for Tesla, der over flere omgange har sænket priserne på henholdsvis Model 3 og Model Y for at skabe større salg.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.