Kinesiske Xiaomi har netop præsenteret Mi Air Charge Technology , der kan oplade gadgets uden nogen fysisk kontakt. Altså trådløst opladning gennem luften. Ifølge Xiaomi kan opladning ske med flere meters afstand mellem oplader og enhed – og fysiske genstande, der er i vejen, er ikke nogen hindring.
Selskabet fortæller også i et blogindlæg , at hastigheden er på 5W og at flere enheder vil kunne oplades samtidig med samme effekt. Teknologien fungerer sammen med både mobiltelefoner, smartwatches og aktivitetsarmbånd.
Inden armene rygter i vejret, så advarer Xiaomi dog om, at der går mindst et år før vi ser Air Charge i reelle produkter. Men på sigt skal teknologien understøtte både højttalere, belysning og andre smart home-produkter, loves det.
Basen man ser i videoen nedenfor er forhåbentlig ikke den endelige udgave; den er nemlig på størrelse med en mellemstor subwoofer og blender ikke helt så nemt ind i stuen. Den er dog også pænt avanceret. Xiaomi fortæller, at den har fem-fasede interferensantenner, der nøjagtigt kan registrere placeringen af smartphonen.
Et fasestyringsarray, bestående af 144 antenner, sender millimeterbrede bølger direkte til telefonen. Selve telefonen har dertil en indbygget beacon -antenne, der er sammensat af 14 antenner.
Xiaomi har stor fokus på netop opladning. Så sent som i oktober præsenterede selskabet sin 80W Mi Wireless Charging , der kan oplade en telefon fra 0-100 procent på bare 19 minutter. Det er hurtigere end mange telefoner kan oplades med kabel.
Xiaomi har lavet denne korte video, der fortæller om Air Charge teknologien: