Ikke alene er Google Assistant integreret i et væld af enheder, Google udvider også assistentens funktionalitet meget aggressivt. Under CES debuterede Google en ny ”oversætter funktion”, der kan oversætte samtaler mellem to mennesker, der taler hver sit sprog – og den kan gøre det i realtid.
Ifølge nogle af vores udenlandske kon-kolleger, der testede demoen på CES, er oversætteren ikke uden fejl, men de er alligevel begejstrede. Funktionen skulle virke bedre end den indbyggede oversætter i Pixel Buds-hovedtelefonerne – og i modsætning til Google Translate-app’en, kan oversætteren i Google Assistant aktiveres uden at tænde for en app.
Herunder kan du se The Verge-journalisten Shannon Liao afprøve oversætteren på CES.
Ifølge et blogindlæg vil firmaet rulle oversætter-funktionen ud på Google Home-enheder og Smart Displays over de næste uger.