TeknologiTophistorie

Google driller iPhone i ny reklamefilm

Google driller i en ny reklamefilm iPhone med, at den aldrende telefon har fået mindreværdskomplekser ...

Både Apple og Google har i den forgange uge sat dato på efterårets events, hvor iPhone 15 og Pixel 8 serien vil blive præsenteret. I den forbindelse har Google genoptaget en gammel hobby; Google driller iPhone.

I en ny video jamrer iPhone over at disse lancerings-events bliver sværere og sværere. iPhone har fået mindreværdskomplekser i forhold til Pixel og andre telefoner. Intet mindre.

 

iPhone, der sidder i et spa-bad med Pixel, er blandt andet ked af, at den ikke kan gøre gamle fotos skarpere, besvare opkald fra ukendte numre med AI og oversætte beskeder i realtid. Til gengæld har iPhone et stik i ærmet …

Siden 2012, hvor Samsung første gang gjorde det, har der været godmodige “mobberier” mellem de store telefonproducenter. Oftest er det iPhone, der går ud over.

 

Da iPhone 5 røg til salg, blev den fulgt til dørs af en tv-reklame, hvor Samsung mobbede de såkaldte ”Apple-fanboys” for at købe varm luft og antyde, at iPhone var for de gamle. Unge ville have Samsung i stedet.

Angrebet på Apple blev en kæmpesucces, der katapulterede Samsung frem i rampelyset som bannerfører for Android-platformen. ”The Next Big Thing”, som video-kampagnen blev døbt, blev den mest sete tech-video i 2012.

Apple præsenterer den nye iPhone 15-familie med USB-C stik i næste uge. Google er klar til at vise Pixel 8 og Pixel Watch 2 frem den 4. oktober.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.