Fremtidens HjemTophistorie

Google er begyndt opdateringen til Matter

Google er en af hovedaktørerne bag smarthome-standarden Matter, og er netop begyndt at opdatere blandt andet sine Nest-skærme.

Det skal være nemt at være smarthome-ejer. Det er hovedessensen bag Matter, der får enheder til at tale sammen på kryds og tværs af producenter og standarder.

Én af hovedaktørerne bag Matter er Google – sammen med prominente navne som Apple, Sonos, Ikea, Philips Hue, Samsung og mange flere.

 

Google er derfor også begyndt at forberede sig, da Matter officielt blev lanceret for nogle uger siden. For at understøtte standarden, så kræves en opdatering fra producenten og den er på vej ud til Googles smarthome-enheder. Det fortæller Android Authority.

Følgende enheder opdateres

 

  • Google Home højtaler (første generation)
  • Google Home Mini
  • Nest Mini
  • Nest Audio
  • Nest Hub (første og anden generation)
  • Nest Hub Max
  • Nest Wifi Pro

På Android vil Google opdatere med understøttelse for Fast Pair. Funktionen gør det let at parre kompatible enheder med dit netværk, Google Home eller anden smarthome-app.

I løbet af 2023, så vil Google endvidere opdatere endnu flere Nest-enheder. Det kunne meget vel være kameraer, dørklokke og lignende. Men også understøttelse for iOS og Matters Multi-Admin-funktion. Sidstnævnte gør det muligt at åbne Google Home og se resterende Matter-enheder i hjemmet, for eksempel fra Samsung SmartThings. Og vælge om de skal tilføjes Google Home.

Philips Hue er også i færd med at forberede sine produkter. Deres hub vil få Matter-understøttelse indenfor de kommende måneder.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.