Sværger du til iOS, men vil du hellere bruge Google apps end Apples egne? Så er dette måske godt nyt. Fra i dag kan du nemlig hente Google fit til din iPhone også.
Appen udrulles til iOS, efter at app’en i en årrække kun har været tilgængelig for android-brugere. Siden appen så dagens lys i 2014 er den hentet flere millioner gange til android-telefoner og Wear OS smartwatches. iOS-versionen virker også til Apple Watch.
Hjælp til at komme igang
Brugerne kan holde styr på mere end 120 forskellige fysiske aktiviteter. Alle aktiviteter udløser ’Heart Points’ eller ’Move Minutes’. På den måde kan appen bruges hjælpe brugerne til at nå WHOs anbefalinger for mængden af daglig fysisk aktivitet ”Global Recommendations on Physical Activity for Health”.
Med Googles tjeneste kan man uden problemer bruge andre apps til at holde styr på fysiske aktiviteter, søvn og sit generelle velvære. Google Fit samler alle data og giver et samlet og brugervenligt overblik.
Du kan hente Google Fit her. Den er (naturligvis) gratis.