Teknologi

Google gør det nemmere at parre Bluetooth-hovedtelefoner til Android-enheder

Fast Pair binder trådløse hovedtelefoner til din Google-konto.

Lydkvaliteten på Bluetooth-hovedtelefoner er blevet markant bedre de sidste par år, men det er stadig en bøvlet affære at parre dem til mere end en enkelt enhed. Apple er det hidtil eneste firma, der har gjort det relativt nemt, ved at binde hovedtelefoner med W1-chippen med dit Apple ID, så de kan bruges med alle enheder. Men nu følger Google trop med en lignende funktionalitet på tværs af Android-enheder – og Chromebooks til næste år.

Ifølge Google vil enheder der er udstyret med firmaets Fast Pair-protokol blive koblet sammen med din Google-konto, så de fungerer med alle dine enheder. Eneste krav er, at de har Android 6.0 eller nyere.

 

Fast Pair-enheder er stadig svære at finde, men Google siger, at de arbejder på at implementere teknologien i flere hovedtelefoner. Der snakkes blandt andet med Jaybird, Anker og Bose.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.