I starten af august skrev vi om, at Google testede et abonnement på spil og apps. Nu meddeler Google, at tjenesten er aktiv. Den har fået navnet Google Play Pass og giver for 4,99 dollars – omkring 34 kroner – adgang til 350 spil og apps, som leveres uden reklamer og uden nogen former for tilkøb. Abonnementet er i første omgang kun tilgængeligt i USA, men vil blive rullet ud i andre lande ”snart”.
Selv om Google Play Pass ligner en direkte konkurrent til Apple Arcade, der blev åbnet i sidste uge, er Googles tilgang en smule anderledes. Mest væsentligt så indeholder Googles abonnement både apps og spil. For det andet så giver Google ikke udviklingspenge til udviklere, der vil have apps eller spil under abonnementet. Google kræver heller ikke eksklusivitet.
Samtlige de spil og apps, der er dækket af abonnementet, er bredt tilgængelig i Play Store og det vil de fortsætte med at være. Men er du abonnement, vil eventuelle reklamer i appen forsvinde og eventuelle tilkøb af baner eller lignende vil være oplåst.
Ifølge Google er omkring to tredjedele af de titler, der er tilgængelig i abonnementet, spil. Det er gode titler som Stardew Valley, Monument Valley, Limbo og Risk. Blansdt apps’ene finder man titler som AccuWeather og Hi-Q recorder. Et lille ikon med en multifarvet billet vil fremover indikere, om det bestemte spil eller app er en del af Google Play Pass abonnementet.
Play Pass-abonnementet kan deles med op til fem familiemedlemmer. Vi ved endnu ikke hvornår abonnementet kommet til Danmark.