Fremtidens HjemTophistorie

Google Home får nye funktioner

Google Home app'en er netop blevet opdateret, og i denne version får vi et hint om, hvad der kommer de næste par dage.

Der sker en masse med Google Home app’en i disse måneder. I den seneste opdatering giver Google også smugkig på, hvad vi kan forvente os i de kommende dage. Der er nemlig spændende forbedringer på vej.

Først og fremmest ser det ud til, at januar måneds amerikanske integration af streaming- og medieenheder kommer til vores breddegrader. Det er en opdatering, der gør det muligt at bruge Google Home app’en som fjernbetjening.

 

Den nye funktionalitet kan bruges til at tænde og slukke for et kompatibelt tv, skifte kanal, afspille eller sætte medier på pause, springe frem eller tilbage, justere eller slå lyden fra og skifte kildeindgange.

Det skulle fungere med alle “Works with Google”-kompatible enheder. Det inkluderer tilsluttede tv-platforme som Roku, Samsung eller LG.

 

Google nævner følgende nyheder i noterne til app-opdateringen:

  • Brug Home app’en til at styre tænd/sluk, lydstyrke, afspilning, indgange og meget mere for dine forbundne streaming- og medieenheder.
  • Brugere, der har tilvalgt registrering af tilstedeværelse, modtager nyttige underretninger, hvis deres telefons lokation er forkert.
  • Kamera-brugere kan nu vælge at medtage videoklip, når de sender feedback om kamerahændelser.

Til info er den seneste version af Google Home app’en er version 2.65.105. Den kan, naturligvis, hentes til både Android og iOS-enheder.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.