GadgetsTophistorie

Google klar med to nye telefoner: Pixel 6 og Pixel 6 Pro

Google præsenterede i går de to nyeste telefoner i Pixel-serien: Pixel 6 og Pixel 6 Pro.

Pixel 6 og Pixel 6 Pro byder blandt andet på et helt nyt design, nye kameraer samt Googles egenudviklede chip: Tensor.

 

Læs også: Google klar med egenudviklet chip til Pixel 6 og Pixel 6 Pro

De fleste af informationerne var dog allerede kendte, takket været flere rygter og læk over de sidste par måneder.

 

Tensor byder på markant bedre ydelse

Tensor ser ud til at være en markant opgradering over Qualcomm Snapdragon 765G-chippen, i Pixel 5-serien. Processoren er 80% hurtigere og grafikchippen er hele 370% stærkere. Google lover desuden ydelse på højde med det bedste fra Qualcomm, nemlig Snapdragon 888.

Google Pixel 6 Pro har en stor skærm på 6,7″, ved en opløsning på 1440p. Skærmen er af LTPO-typen, der byder på variabel opdateringshastighed på 10-120Hz. Til sammenligning har Pixel 6 en mindre 6,4″ 1080p AMOLED-skærm med en opdateringsfrekvens på 90Hz. Begge telefoner er beskyttet af Gorilla Glass Victus, men Pixel 6 Pro’s skærm er mere buet – Google kalder det 3D-glas.

 

Sikkerheden bliver også vægtet højt, med garanterede sikkerhedsopdateringer i mindst fem år frem, samt en indbygget Titan M2-sikkerhedschip. Pixel 6 og 6 Pro kommer forudinstalleret med Android 12.

Opgraderede kameraer

Google har endelig skiftet til en ny kamerasensor, efter at have brugt den samme sensor i de fire forrige generationer. Begge telefoner har en 50 megapixel hovedsensor. Med pixels på 1,2 μm er sensoren meget større end den, der blev brugt før. Derudover er der et 12-megapixel ultrawide-kamera med et 114-graders synsfelt og tilsvarende store 1,25μm pixels.

 

Pixel 6 Pro har desuden også et 48MP telephoto-kamera med 4x optisk zoom, hvilket Pixel 6 må undvære.

Kameraerne i Pixel 6 Pro

Aggressivt prisskilt – men telefonerne lander ikke i Danmark

 

Med et ret aggressivt prisskilt på 599 dollars for Pixel 6, vil Google gå efter blandt andet Samsung og Apple. Ifølge Google kan man med Pixel 6 forvente en telefon i topklasse, mens Pixel 6 Pro til 899 dollars, byder på lidt ekstra.

Desværre ser det igen ikke ud til, at Pixel-telefonerne officielt lander i Danmark. Pixel 6 og Pixel 6 Pro kan dog købes andre steder i Europa, blandt andet i Tyskland, Frankrig og England.

 


Læs også: Nothing vil lancere en smartphone næste år

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.