Det er en god dag for intelligente højttalere. Først lancerede Sonos ny software og hardware med både Google Home, Alexa og (snart) Siri – og på Googles event har de netop lanceret en lillebror til deres Google Home højttaler som de kalder Google Home Mini. Højttaleren er på størrelse med en lille, flad bolle. Og derudover også en ny storebror, kaldet Google Home Max – der lover endnu højere lyd.
360 grader lyd fra lille højttaler
Google lover, at lyden er god – især når man tager størrelsen i betragtning. Den vil have 360 graders lyd, så du vil kunne lytte til musik fra en hvilken som helst side af højttaleren. Storebror Google Home Max leverer ikke 360 graders lyd – til gengæld har den 20 gange så meget “power” som den originale Google Home.
Kommer i syv lande
Fronten på begge højttalere er stort set kun stof. De kommer begge i tre farver – en rød, en grå og en sort. Prisen på den nye mini er kun 49$ – eller ca. 300 kr. Google Home Max
Højttalerne kommer i de syv lande, der i forvejen har Google Home. Desværre inkluderer det ikke Danmark. Google lover dog, at de udvider området hvor man kan købe Google Home højttalere over hele verden – og kunne annoncere, at produkterne vil være klar i næste uge i Japan. Men altså stadig ingen nyheder om en kommende lancering i Danmark eller Norden.