TeknologiTophistorie

Google Pay på smartwatch åbnes for danskere

Google meddeler, at Danmark er blandt de lande, der får mulighed for at bruge Google Pay direkte fra Wear OS-smartwatches.

Det har længe været muligt at betale med Google Pay betalingsløsningen via sin Android-smartphone, men ikke via sit smartwatch. Et sted, hvor konkurrenterne halter efter Apple Watch / Apple Pay-kombinationen. Men der er godt nyt. Google meddeler nemlig, at Danmark er blandt de 16 nye lande, hvor der åbnes op for den mulighed. Så behøver du ikke tage telefonen op af lommen for at betale i supermarkedet.

Meddelelsen kommer i kølvandet på lanceringen af Samsung Galaxy Watch 4-serien, der er det første smartwatch baseret på Wear OS3 styresystemet. “Afsløringen” falder i et blogindlæg, hvor Google giver anbefalinger til, hvad man kan bruge sit nye smartwatch til.

 

“Nem kontaktløs betaling fra dit håndled har altid været en del af Wear OS. Vi udvider nu Google Pay til 16 nye lande, herunder Belgien, Brasilien, Chile, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Hongkong, Irland, New Zealand, Norge, Slovakiet, Sverige, Taiwan, Ukraine og Forenede Arabiske Emirater. Du vil også se app’ens fornyede design, så kreditkort, der er gemt i din tegnebog, er større og lettere at skubbe igennem,” skriver Google.

Heldigvis har Google ikke glemt de personer, der har ure med Wear OS2. I et andet blogindlæg fortæller selskabet at tre af de nye funktioner fra Wear OS3 kommer som en opdatering til Wear OS2, deriblandt også Google Pay-betaling. Der er dog endnu ikke sat dato på, men vi går ud fra, det rulles ud løbende med start fra nu.

 

En anden ny funktion, der sendes videre til Wear OS2, er en forbedret oplevelse med Messages.

“Med den opdaterede Messages by Google kan du modtage beskeder på farten og nemt svare direkte fra dit ur uden at skulle tage din telefon op. Messages-app’en på uret synkroniseres med din Android-telefon, så dine samtaler holdes opdaterede.”

Google Pay
Grafik: Google

Google Pay er en pendant til Apple Pay og fungerer på samme måde. Et kreditkort tilknyttes Google-kontoen, hvorefter man kan betale trådløst med Google Pay i stedet for eksempelvis Dankort eller kontanter. Det fungerer stort set alle steder, hvor man har mulighed for at betale kontaktløst.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.