Streaming

Google “piller” ved klassiske Hollywoodfilm i ny reklame

HAL ikke vil åbne for for dørene i Rumrejsen År 2001, men det vil Google Assistant …

Natten mellem søndag og mandag uddeles årets Oscar-statuetter og Google har i en anledning lavet en – temmelig morsom — reklame, hvor de har indsat forskellige produkter i klassiske Hollywoodfilm. Den et minut lange reklame piller ved både Rumrejsen År 2001, Jerry McGuire og Deadpool. Nogen har en god humor.

Reklamen starter med Rumrejsen År 2001, hvor David beder HAL om at åbne for pod bay-dørene. Da skibets computer ikke reagerer, henvender han sig i stedet til en Google Mini, der er placeret foran ham (læs vores anmeldelse af den her) og den er straks langt mere medgørlig.

 

Google
Den lille Home optræder pludselig i Rumrejsen År 2001

Herefter bruges Tømmermænd i Vegas og Lady Bird til at reklamere for Pixel 3 XL-telefonen, mens Google Home Hub optræder i både Scream, Jerry McGuire og Deadpool.

Det er ikke første gang Google har leget med Hollywoodfilm i sine reklamer. Ved juletid genindspillede firmaet klassikeren Home Alone til en Assistant-reklame. De havde endda fået hovedpersonen Macaulay Culkin med på legen, så går du og undrer dig over, hvad han render og laver nutildags, så klik på linket ovenfor.

 

Reklamen kan ses øverst. Oscar-showet finder sted natten mellem søndag 24 og mandag 25. februar. Selve showet starter klokken 02:00 og du kan se det på TV 2.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.