Teknologi

Google skal måle luftkvaliteten i København

Googles Street View-biler skal kortlægge luftforureningen i København.

Når du næste gang møder en bil fra Google Street View i de københavnske gader, tager den ikke kun billeder. Den måler også den aktuelle luftkvalitet. Tiltaget er et samarbejde mellem Google og Københavns Kommune og det er første gang Google måler luftkvalitet uden for USA. Det skriver Politiken.

Hidtil har tre målestationer i byen overvåget luftforureningen, der, ifølge avisen, kræver mindst 550 for tidlige dødsfald hvert år. Men med statistikken fra Google vil borgerne fremover kunne tilrettelægge cykelruten, så den går udenom de mest forurener områder. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager (EL) håber også, at tallene vil kunne bruges til at forbyde dieselbiler på særligt forurenede gader.

 

“Vi glæder os til for første gang at udbrede metoden uden for USA, og vi har valgt København, fordi byen har så høje klima- og miljømål,” siger Karin Tuxen-Bettmann, der leder et team under Google Earth Outreach, til Politiken.

De første Street View-biler med luftmåleudstyret kører på gaderne efter sommerferien og målingerne vil vare at halvt år. Bilerne vil måle indholdet af methan, NOx og fine partikler fra biler.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.