GadgetsTophistorie

Google TV-hjemmeskærmen friskes op

Du kan se frem til en bedre hjemmeskærm på Google TV-platformen i år. Her er nyhederne.

Ejere af Chromecast med Google TV-donglen eller tv-skærme baseret på Google TV kan se frem til en forbedret hjemmeskærm. Inden for kort tid vil indholdet blive kurateret bedre og der vil være færre faner at vælge mellem. Det fortæller Google i et blogindlæg.

Med den nye opdatering forsvinder fanerne Film og Serier fra den øverste menulinje. I stedet vil man kunne se indholdet herfra under fanen Til Dig. De vil også opstå som menuikoner længere nede på siden.

 

Faktisk skal topmenuen fremover kun bestå af fire emner; Til Dig, Live, Apps og Bibliotek.

Brugere i USA vil også få to yderligere menuikoner på hjemmeskærmen, nemlig Family og Espanol. Indholdet bag alle fire ikoner vil som udgangspunkt være bedre kurateret direkte til den bruger, der er logget ind.

 

Læs også: Allente klar med Google TV streaming-dongle.

Herunder kan man se, hvordan det kommer til at se ud. Det er en stor GIF-fil, så der kan gå tid inden animationen går igang …

Google TV
Her er en forsmag på den nye hjemmeskærm (foto: Google).

Præcis hvordan disse fire menuikoner vil komme til at se ud i resten af verden vides ikke.

 

Google fortæller mere om de nye Google TV-tiltag på en blogside, der kan læses her.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.