Teknologi

Google udgiver Android Q beta 1

Ejere af Googles Pixel-telefoner kan allerede nu hente en betaudgave af Android Q. Her er hvad du kan se frem til.

For fjerde år i træk giver Google udviklere et smugkig på den næste store Android-opdatering. Android Q betaen blev frigivet i aftes og kan installeres på Googles egne Pixel-teleoner, og selv om Google gemmer alle de bedste nyheder til sin I/O-konference senere på foråret, så er Beta 1 alligevel fyldt med nyheder. De fleste af dem er rettet mod udviklere, men de giver et godt indblik i, hvad vi slutbrugere kan forvente. Du kan læse Googles eget blogindlæg her, men herunder er der en kurateret oversigt over de mest interessante forandringer i Googles mobile operativsystem.

Android Q
Android Q er optimeret til foldbare telefoner.

Understøtter foldbare telefoner

Med lanceringen af Samsung Galaxy Fold og Huawei Mate X stjal de foldbare telefoner showet under Mobile World Congress i slutningen af februar – og Google er klar til dem. Der er lavet ændringer i en måde Android håndterer split-screen apps, så de optimeres til foldbare skærme. Google vil også integrere understøttelse for foldbare telefoner i Android Emulatoren inden længe, loves det.

 

Bedre kontrol over lokationsdeling

Privatlivdiskussionen har tydeligvis gjort indtryk på Google. Firmaet har ændret lokationsdelingen, så der er bedre kontrol over, hvilke apps der bruger den – og ikke mindst hvornår. Lige som på iOS giver Android Q nu brugeren mulighed for at bestemme, om en app må bruge lokationsdata, når den er inaktiv – eller om den kun må hente lokationsdata, når den rent faktisk bruges aktivt. 

På samme måde forhindrer Android Q apps i at starte aktiviteter, hvis app’en er i baggrunden. Af andre privatlivs-ændringer kan nævnes begrænset adgang til IMEI, serienummer og lignende informationer, såvel som en et automatisk skifte af MAC-adressen på forskellige wifi-netværk.

 

Bedre wifi

Android Q giver nu udviklere mulighed for at aktivere wifi-funktioner med lav ydeevne og lav latency, hvilket bør forbedre ydeevnen i spil, opkald og meget mere.

Android Q

Portrætindstillnger og dybdeffekt i flere apps

Google har gjort det nemmere for tredjepartsapps at få adgang til dataene fra det indbyggede kameras dybdeeffekt. Ja, faktisk arbejder Google på at gøre Dynamic Depth, som de kalder teknologien, til et åbent format der kan bruges på tværs af enheder der bruger Android Q.

Indstillinger kan tilgås fra apps

Google giver udviklere muligheden for at indbygge et systemindstillingspanel i deres app, så brugere kan tænde wifi eller aktivere flytilstand uden at forlade appen.

 

Android Q

Ændringer i tema-motoren

Google nævner ikke denne funktion i sit officielle blogindlæg, men websites Android Police har opdaget en række udvidede temaindstillinger under Android Q’s udviklerindstillinger. Man kan vælge mellem forskellige accent-farver, skrifttyper til overskrifter og brødtekst, samt former på ikoner. Mellem accent-farverne er der blå (default), sort, grøn og lilla. Der er dog ingen garanti for, at denne funktion kommer med i den endelig udgave.

Og meget mere …

Android Q  byder på et væld af andre forbedringer. For eksempel bliver det nemmere at dele data mellem apps, der er forbedret understøttelse for MIDI, en strammere integration med Vulcan grafik-API’en, hurtigere åbning af apps og meget mere.

Efterhånden som Google I/O nærmer sig – konferencen starter 7. Maj –  får vi med garanti endnu flere informationer om nye mere brugerrettede funktioner. Google siger, at de har planlagt ialt seks Android Q betaudgaver.

 

Har du en Pixel-telefon og maven til beta-software, kan du besøge Googles Android Beta Program-side og melde din enhed til programmet.


 


 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.