×
Gaming

Google gør spiltjenesten Stadia gratis i to måneder

Hvis du endnu ikke har prøvet Google Stadia har du mulighed for lidt gratis underholdning i påsken - Google har nemlig gjort tjenesten gratis i to måneder

Google ser sit snit til at benytte sig af, at der for tiden er en del flere hjemme i påsken end normalt til at lancere et tilbud om at afprøve Stadia gratis i to måneder.

Tilbuddet gælder i Danmark og 13 andre lande. Hvis man efter de to gratis måneder ønsker at opsige sit Stadia Pro-abonnement, kan man nemt gøre det direkte i appen eller på stadia.com. Opsiger man ikke abonnementet, vil man efter de første to måneder blive opkrævet 69 kroner månedligt og fortsat have adgang til at spille. 

Hvis du allerede har et Stadia Pro-abonnement, bliver du i de næste to måneder ikke opkrævet de 69 kroner om måneden, som Pro sædvanligvis koster. Se her hvordan du administrerer dit Pro-abonnement.

For at komme igang skal man:

  • Tilmelde sig på Stadia.com
  • Downloade Stadia app’en på Android eller iOS.
  • Man kan spille på computer, tv (via Chromecast, med controller) eller Chrome OS-tablet med din foretrukne (HID-kompatible) USB-understøttede controller eller mus og tastatur. Du kan også spille via WiFi på understøttede Android-telefoner. Se listen over kompatible controllere og telefoner her.

Midlertidig ændring af standardopløsning

Google melder, at tjenesten har oplevet større spilaktivitet i den senere tid, hvor flere end normalt er hjemme. For at reducere belastningen på internettet (hvilket også er sket på fx YouTube) arbejder Stadia-teamet på at lancere en midlertidig funktion, der ændrer standardskærmopløsningen fra 4k til 1080p.

Langt de fleste som spiller på eksempelvis en bærbar computer, vil ikke opleve et mærkbart fald i spilkvaliteten, men man kan til enhver tid justere sine dataforbrugerindstillinger i appen.

De 9 gratis tilgængelige spil i Stadia Pro:

  • Destiny 2: The Collection
  • GRID
  • Gylt
  • SteamWorld Dig 2
  • SteamWorld Quest: Hand of Gilgamech
  • Serious Sam Collection
  • Spitlings
  • Stacks on Stacks (on Stacks)
  • Thumper
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.