TeknologiTophistorie

Googles MusicLM er musikkens ChatGTP

Et af de næste hits, du streamer fra Spotify, kan meget vel være komponeret af en kunstig intelligens, som Googles nye MusicLM.

I en ikke så fjern fremtid kan musikken, du streamer, meget vel være komponeret af kunstig intelligens. Google har netop løftet sløret for MusicLM, der er musikkens svar på ChatGPT.

Den kunstige intelligens kan komponere musik ud fra tekstbeskrivelser. Præcis som DALL-E kan “komponere” billeder og grafik ud fra beskrivelser. MusicLM kan endda simulere menneskestemmer.

 

Google har ikke gjort modellen offentlig, men har frigivet en forskningsrapport, der indeholder et væld af musikeksempler. Her kan man også opleve musik, som er komponeret med udgangspunkt i forskellige kendte kunstværker fra Salvador Dali og Henri Matisse.

Herunder er der eksempelvis et stykke musik, MusicLM har komponeret ud fra maleriet Napoleon Crossing the Alps af Jacques-Louis David.

 

Google MusicLM er ikke den første komponist, baseret på kunstig intelligens. OpenAI, der står bag ChatGPT har eksempelvis modellen Jukebox. Men Googles model adskiller sig på grund af sin kolossale træningsdatabase, fortæller The Verge.

Databasen indeholder 280.000 timers musik, der gør modellen i stand til at skabe et bredt udvalg af musiktyper og genrer.

Ærgerligt nok har Google ingen planer om at åbne MusicLM for offentligheden. “Vi har ingen planer om at frigive modeller på nuværende tidspunkt,” konkluderes det i rapporten. Årsagen angives at være risikoen for “potentiel uretmæssig tilegnelse af kreativt indhold” (læs: plagiat).

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.