ElbilerTophistorie

Gratis opladning hos McDonalds hele dagen

For at fejre de første McDonalds-lynladere, tilbydes der gratis opladning indtil lørdag formiddag klokken 11.

Norlys-lynladere ved McDonald’s i Vejle, Odense, Middelfart, Helsingør og Tilst er klar til brug, og det markeres med gratis opladning af elbilen frem til lørdag 29. juni klokken 11. Det er de første 24 af i alt 370 lynladepunkter, som McDonald’s og Norlys stiller op ved 75 af McDonald’s restauranter.

Vejle DTC, hvor den officielle fejring finder sted, giver McDonald’s tilmed en Cheeseburger per person til 0 kroner mellem klokken 11-13 fredag den 28. juni.

 

– Med opførelsen af tæt på 200 lynladere kan vi gøre livet langt lettere for de mange elbilejere – også i de mindre befolkede områder, hvor der kan være langt mellem lynladerne, siger Mads Friis, der er administrerende direktør hos McDonald’s i Danmark.

vor hovedparten af lynladere i Danmark topper ved 300 kW, har Norlys valgt at sætte 400 kW ladere op ved McDonald’s restauranter over hele landet.

 

Den gennemsnitlige gæst hos McDonald’s bruger 23 minutter på et besøg, og med de nye 400 kW ladere vil de fleste kunne oplade deres bil op til 80 procent fra de bestiller til de forlader restauranten.

– McDonald’s har unikke placeringer tæt på de trafikale knudepunkter over hele Danmark, som er afgørende for opbygningen af et nationalt net ladestandere. Med lynladerne sikrer vi, at både gæster og biler hurtigt kan blive tanket op med ny energi, når de er på farten, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.

I løbet af de næste måneder forventes lynladerne ved McDonald’s i Hjørring, Purhus, Thisted, Sønderborg, Nykøbing Mors, Herning (Åvænget) og Vallensbæk også at være klar til brug. 

 

Her er der gratis opladning fredag den 28. juni klokken 11 og et døgn frem:

  • Vejle DTC: 8 lynladepunkter
  • Odense, Risingsvej: 4 lynladepunkter
  • Middelfart, Nyvangen: 4 lynladepunkter
  • Helsingør, Kongevejen: 4 lynladepunkter 
  • Tilst, Havkærvej: 4 lynladepunkter 

Her opsættes lynladere ved McDonald’s de kommende måneder:

  • Fredericia, Vejlevej: 4 lynladepunkter
  • Hjørring, Frederikshavnsvej: 4 lynladepunkter
  • Purhus, Vestergade: 4 lynladepunkter
  • Thisted, Havnen: 4 lynladepunkter
  • Sønderborg, Nørrekobbel: 4 lynladepunkter
  • Nykøbing Mors, Vester Fald: 4 lynladepunkter
  • Herning, Åvænget: 4 lynladepunkter
  • Vallensbæk Strand, Strandesplanaden: 4 lynladepunkter 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.