Gadgets

Grimt sikkerhedshul i Yousees Homebox

Hacker har fundet en brist, der gjorde det muligt at overvåge brugernes internettrafik via Yousees Homebox.

Et sikkerhedshul i Yousees Homebox har indtil for nyligt kunnet udnyttes af hackere til blandt andet at overvåge, hvad ejeren foretager sig på nettet. Det skriver Version2.dk. Der skulle ikke andet til, end at brugeren besøgte en ondsindet hjemmeside for at en hacker ville kunne få kontrol over udstyret.

Hullet er blevet lukket med en softwareopdatering efter at en it-sikkerhedsspecialist gjorde TDC opmærksom på truslen – og der er ifølge TDC ingen indikationer på, at sikkerhedshullet er blevet udnyttet.

 

Ubuden gæstekonto

Ifølge mediet indeholder Homebox en latent gæstekonto, der ville kunne tilgås via et Javascript på en hjemmeside. For de langhårede, er der en ret udførlig beskrivelse af bristen hos Langkjær Cyber Defence, der opdagede bristen bristen tilbage i juni måned.

Efter at have opdaget hullet, kontaktede firmaet TDC, der fik rettet fejlen og opdateret kundernes Homeboxe i løbet af august og september måned. TDC ønsker ikke at oplyse præcis, hvor mange Homebox-kunder der har været berørt af sårbarheden eller præcis hvornår hullet blev lukket.

 

”Vi har haft et eksemplarisk samarbejde med Langkjaer Cyber Defence, og derfor kunne vi også reagere med det samme, idet vi fik lavet en opdatering, der lukkede sikkerhedshullet, og som vi rullede ud til alle de berørte Homeboxe, siger chef for TDC Security Operations Center, Lars Højberg, til Version2.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.