Under tirsdagens Hi, Speed -event præsenterede Apple fire nye iPhone-modeller, men de kommer ikke på markedet samtidig. I dag åbnes der for forudbestilinger af de to første, nemlig iPhone 12 og den dyrere 12 Pro. Først i november lander iPhone 12 mini og 12 Pro Max.
Men hvad er egentlig forskellene mellem de to modeller, der kommer i næste uge, ud over prisforskellen på knapt 2.000 kroner?
På overfladen er telefonerne temmelig ens, men dykker man en lille smule ned i maskinrummet, er der væsentlige forskelle mellem dem. Læs med her, hvor vi gennemgår de to nye iPhone 12-modeller.
Skærmen Skærmen på 12 og 12 Pro er nærmest identiske. Det er begge 6,1 tommer Super Retina XDR skærme, baseret på OLED-teknologi. De har også samme opløsning på 2.532 x 1.170 pixels.
Forskellen er, at skærme på 12 Pro har en højere “typisk” lysstyrke på 800 nits, hvor iPhone 12-skærmen ligger på 625 nits. De har dog samme maksimale nits, nemlig 1.200.
Sponseret link til Telia: Få nyheder og forudbestil den nye iPhone 12 her!
Design Designet er komplet identisk på de to modeller, men de er skabt af forskellige materialer. Hvor 12’eren er pakket ind i aluminium, er 12 Pro beklædt med en mere eksklusiv skinnende finish i rustfrit metal. Det betyder også, at 12 Pro er en anelse tungere end 12’eren (189 gram versus 164 gram).
iPhone 12 Pro er pakket ind i skinnende rustfrit stål. Ydelse Begge modeller er udrustet med den seneste Apple-processor, nemlig A14 Bionic, som Apple selv hævder er den hurtigste smartphone-processor på markedet. Forskellen er mængden af RAM: 12’eren har 4 gigabyte RAM, mens 12 Pro har 6 gigabyte.
Angående batterilevetiden, så er det i skrivende stund uvist hvor mange mAh batterierne har hver især. Men igen trækker 12 Pro det længste strå. Apple angiver batterilevetiden således:
iPhone 12 iPhone 12 Pro Videoafspilning Op til 17 timer Op til 20 timer Videoafspilning (streaming) Op til 11 timer Op til 12 timer Lydafspilning Op til 65 timer Op til 80 timer
Begge modeller understøtter trådløs opladning via både Qi-standarden (7,5W) og den nye MagSafe (15W).
Kameraerne Det er her, de væsentligste forskelle findes. iPhone 12 har et dobbelt-kamerasystem med en 12 megapixel vidvinkel og en 12 megapixel ultra-vidvinkel. Den har også software-funktioner såsom Night Mode og Deep Fusion, ligesom den har optisk billedstabilisering.
12 Pro er mere avanceret. Den har tre linser bestående af vidvinkel, ultralyd-vidvinkel og telefoto. Men den er samtidig udrustet med den nye LiDAR-sensor, der åbner for nye muligheder; eksempelvis kan man tage portrætfotos i Night Mode med 12 Pro.
Kameraet på iPhone 12 Pro er mere avanceret, takket være LiDAR-sensoren. 12 Pro har også bedre (i hvert fald på papiret) optisk zoom. Faktisk dobbelt op. Og er du glad for video, kan du glæde dig over, at begge modeller understøtter optagelse og redigering med HDR ifølge Dolby Vision-standarden. iPhone 12 kan dog kun optage HDR Dolby Vision med op til 30 billeder i sekundet, mens 12 Pro håndterer op til 60 billeder i sekundet.
Det er også kun 12 Pro der understøtter det nye Apple ProRAW-format, der giver fotografen mere kontrol over billederne og nye værktøjer til post-redigering.
Farver og priser 12’eren lander i fem forskellige farver, nemlig sort, hvid, rød (Product(RED)), grøn og blå. Lagerpladsen starter på 64 gigabyte og går op til 256 gigabyte, alt efter prisklasse.
Pro’en fås i fire farver: Graphite (sort-ish), Pacific Blue, guld og sølv. Lagerpladsen er rykket en tand op. Den mindste model har 128 gigabyte, mens den største har 512 gigabyte.
iPhone 12 Pris iPhone 12 Pro Pris 64 gigabyte 6.999 kr. 128 gigabyte 8.899 kr. 128 gigabyte 7.499 kr. 256 gigabyte 9.799 kr. 256 gigabyte 8.399 kr. 512 gigabyte 11.599 kr.
Sponseret link til Telia: Få nyheder og forudbestil den nye iPhone 12 her!
Hurtig oversigt over forskellene: iPhone 12 iPhone 12 Pro Skærm 6,1″ OLED Super Retina XDR 6,1″ OLED Super Retina XDR Beskyttelse Ceramic Shield Ceramic Shield Materiale Aluminium Rustfrit stål Hukommelse (RAM) 4 gigabyte 6 gigabyte Processor A14 Bionic A14 Bionic 5G Ja Ja Batterilevetid Op til 17 timer video Op til 20 timer video Kameraer 12MP vidvinkel og ultra-vidvinkel 12 MP vidvinkel, ultra-vidvinkel og telephoto Optisk zoom 2x 4x Digital zoom 5x 10x LiDAR sensor Nej Ja Dolby Vision video Ja, op til 30 fps Ja, op til 60 fps Apple ProRAW Nej Ja Night Mode portrætter Nej Ja MagSafe Ja Ja Vægt 164 gram 189 gram Lagerplads 64, 128 og 256 gigabyte 128, 264 og 512 gigabyte Farver Blå, grøn, rød, hvid, sort Blå, guld, sølv, sort (graphite) Pris Fra 6.999 kr. Fra 8.899 kr.