Windows 10 har, i øvrigt ligesom de tidligere versioner af Windows, en mulighed for at du som bruger kan tage kontrol over nogle ret essentielle funktioner i styresystemet. Blandt andet kan du rode med indstillingerne i Windows Defender, brugerindstillinger og meget mere. Det eneste, det kræver er, at du har administrator-rettigheder for at gøre det på den pc, du sidder på.
Sådan gør du
Det er ret let at starte God Mode. Du starter med at oprette en mappe på skrivebordet, som du navngiver følgende:
GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}
Når du efterfølgende dobbeltklikker på mappen, åbner Windows God Mode kontrolpanelet, hvor du har mulighed for at rode med næsten 40 kategorier af indstillinger.
HUSK at du kan komme til at lave ravage i din Windows indstilling, så sørg for at være ret sikker på, hvad du gør inden du kaster dig ud i alt for mange omfattende ændringer.