TeknologiTophistorie

Gul&Gratis slår ned på online-svindlere

To nye tiltag på markedspladsen Gul&Gratis har fået antallet af svindelhenvendelser til at falde med hele 94 procent.

En af markedspladserne for køb og salg af brugte varer på nettet, tager nu initiativ til at gøre svindlere arbejdsløse. I juni lancerede Gul&Gratis transaktionssystemet SikkerHandel. Nu har markedspladsen som den første i landet indført krav om MitID-validering af sine brugere.

Tiltagene har på bare en måned fået antallet af svindelhenvendelser til at falde med hele 94 procent, oplyser markedspladsen.

 

– En af de største barrierer for onlinehandel med brugte varer har været frygten for at blive snydt. Vores nye initiativer fjerner denne barriere ved at validere brugerens identitet samt sikre, at pengene først skifter hænder, når begge parter er tilfredse, siger Martin Holmblad, Adm. direktør i Gul&Gratis.

Transaktionssystemet SikkerHandel er implementeret i samarbejde med SymblePay, Vipps Mobilepay og Tryg Forsikring. Systemet sikrer, at betalingen først overføres, når køberen har modtaget og godkendt varens stand. Afviser køberen varen, sendes varen retur, og køberen får sine penge tilbage. Bliver der sendt en forkert vare retur, er handlen dækket af Tryg Forsikring, og sælger får sine penge retur.

 

–  Vi ved, at kravet om MitID-validering kan virke forstyrrende for nogle af vores brugere, men det er den sikreste løsning i kampen mod svindlerne. Vi kan allerede nu se på antallet af svindelhenvendelser, at det virker, siger Martin Holmblad.

Han hævder, at de to nye tiltag gør Gul&Gratis til “Danmarks sikreste markedsplads”.

– Vi er overbeviste om, at det er vejen frem, hvis vi skal komme online-svindel til livs, og danskerne i endnu højere grad skal vælge brugt frem for nyt.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.