Den kommende håndholdte PlayStation konsol med kodenavnet Project Q, er blevet lækket på en video.
Sony gav os er lille smugkig på en kommende håndholdt konsol tilbage i maj måned, men med meget få detaljer. Konsollens primære formål er at streame spil fra PlayStation 5, til den 8″ store skærm med en FHD-opløsning.
Nu er der dog dukket en video op, som fremviser en form for prototype af Project Q, som efter sigende kører Android, med Sonys eget præg på brugerfladen.
Ukendt dato for lancering
Det er endnu uvist, præcis hvornår PlayStation Project Q bliver lanceret. Det eneste Sony afslørede var, at konsollen kommer “later this year” – sandsynligvis først på slutningen af året.
Læs også: Rygte: PS5 Slim bliver præsenteret inden længe