ElbilerElbilerTophistorie

Har du styr på vægten?

Elbilers nyttelast er typisk lavere end fossilbilernes – og der er stor forskel elbilerne imellem.

Nogle elbiler har forbløffende lav lastevne – og det kan give problemer. Hvad enten bilen er pakket med gaver omkring juleaften eller med udstyr til skiferien. Har du styr på, hvor meget bagage du må fylde på bilen? Det handler nemlig ikke bare om den fysiske plads i bilen, men også om, hvor tungt bilen må læsses. Den såkaldte nyttelast.

Antallet af elbilejere i Danmark er eksploderet i 2024 og det er næppe alle, der er opmærksomme på den forskel, der kan være i nyttelasten på elbiler og den tidligere fossilbil.

 

Elbiler er nemlig hårdere ramt end fossilbiler. Det skyldes at batteriet er tungt og påvirker bilens egenvægt. Men der er store forskelle, hvorfor det anbefales at tjekke nyttelasten på din egen elbil. For eksempel må Danmarks mest populære bil, Tesla Model Y, have en nyttelast på 539 kilo, mens BYD Dolphin må have en nyttelast på blot 420 kilo.

Fra de tal skal man naturligvis fratrække eventuelle passagerer – og er man en familie på fire, kan kiloene hurtigt løbe op. I BYD Dolphin er der blot 185 kilo tilbage til bagage, hvis man tager udgangspunkt i en familie med to teenagebørn, som i nedenstående eksempel.

 

Eksempel – Familie med to teenagereVægt
Fører100 kg
Forsædepassager80 kg
Børn på bagsædet70 og 60 kg
Delsum:*235 kg
Kufferter4 x 20 kg
Tagboks40 kg
Øvrig bagage40 kg
Totalvægt:395 kg
*) I bilens egenvægt medregnes en fører på 75 kilo. Derfor er førerens vægt i regnstykket indregnet som 25 kilo.

Ud over passagerer har vi også givet et bud på en rimeligt læsset bil, der inkluderer kufferter, tagboks og øvrig pikpak – eksempelvis computere, tablets, drikkevarer m.m. For eksemplets skyld.

Heller ikke den populære Tesla Model 3 har særlig høje nyttelast. Den er på 439 kilo og med eksemplets teenagefamilie ombord, er der blot 204 kilo tilbage til bagage.

Kan give bøder

Det er både farligt og direkte ulovligt at læsse for mange kilo i bilen. I uforudsete situationer, som eksempelvis en undvigemanøvre, kan en overlæsset bil opføre sig helt anderledes. Derfor uddeles der bøder, hvis du nappes i en vejkontrol med for meget ombord.

 

I tabellen nedenfor har vi fundet den tilladte nyttevægt (totalvægt minus egenvægt) på de 20 elbilmodeller, der har solgt bedst herhjemme i årets første ti måneder. Det er ikke oplysninger, der ligefrem ligger øverst i bilproducenternes datablade, så bær over med fejl – og skriv meget gerne, hvis du har rettelser.

Bemærk også, at nyttelasten varierer fra bil til bil afhængig af motorstørrelse og udstyrsniveau. Du kan tjekke den nøjagtige nyttelast for din egen bil hos Motorregisteret.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.