Der er både godt og dårligt nyt til fans af Game Of Thrones. Den dårlige nyhed er, at den tidligere omtalte Game Of thrones-prequel er blevet aflyst. Den god nyhed er, at HBO har bestilt en anden; House Of Dragons bliver en ti-episoders historie om Huset Targarian. Historien er baseret på Martins 2019-bog Fire and Blood og fortæller om Daenarys forfædre, 300 år inden begivenhederne i Game Of Thrones.
HBO meddelte nyheden under et event for HBO Max, teleselskabet AT&T’s streamingtjeneste, der lanceres i maj 2020. Det er dog endnu uvist hvornår House Of Dragons vil få premiere.
Ifølge Entertainment Weekly skyldes HBO’s begejstring for serien primært, at oplægget er skabt af George RR Martin. Seere er generelt enige om, at Game Of Thrones “mistede en del af charmen”, i de seneste sæsoner, hvor manuskriptforfatterne løb tør for Martins originale bøger.
Målet med den nye serie er at følge begivenhederne op til The Dance Of Dragons – et stort øjeblik i Seven Kingdoms der fører til en komplet borgerkrig mellem to rivaliserende fraktioner af Huset Targarian.
Nyheden om House Of Dragons kom bare få timer efter at HBO havde bekræftet, at de har lukket ned for den prequel-serie, der blev annonceret allerede sidste år og havde Naomi Watts i en bærende rolle.