StreamingTophistorie

HBO Max og Discovery+ bliver til én samlet tjeneste

Fusionen der slår Discovery+ og HBO Max sammen har været længe undervejs, men nu ved vi at planen er at tilbyde én samlet streamingtjeneste.

Under et Deutsche Bank-konferencekald forleden afslørede Discovery CFO Gunnar Wiedenfels planerne for streamingtjenesterne Discovery+ og HBO Max, som fusionen sender under samme tag. Det fortæller Variety.

Meldingen var klar – de to tjenester HBO Max og Discovery+ skal smelte sammen til én tjeneste i samme app. “Et af de vigtigste elementer i det her er, at vi tror på ét samlet produkt fremfor en pakkeløsning. Vi tror på at tyngden i det her indhold vil give brugerne en fænomenal oplevelse”.

 

Gunnar Wiedenfels fortæller, at det dog ikke kommer til at ske lige med det samme. Nu og her vil der blive arbejdet på en pakkeløsning, hvor de to universer vil bestå hver for sig. Ét fælles login og delt indhold nævnes som en “nu og her”-løsning, som vil binde indholdet sammen på tværs. Tidshorisonten på sammenlægningen er ukendt, men Wiedenfels fortæller at de håber at kunne nå i mål indenfor “nogle måneder”.

Når den fælles tjeneste ser dagens lys, vil det blive med adgang til 200.000 timers underholdning. Herunder indholdet fra den nyligt relancerede HBO Max samt sport og reality fra Discovery+, som herhjemme blandt andet har rettigheder til Superligaen og adskillige store cykelløb.

 

På nedenstående oversigt, som vi også kunne vise sidste år, ses det hvor stor en mængde indholds-leverandører de to aktører nu til sammen råder over.

Indholds-leverandører tilhørende Discovery+ og HBO Max

Prissætningen er der endnu ingen detaljer omkring. Der blev dog fortalt at der fortsat vil blive tilbudt billigere abonnementer, som til gengæld indeholder reklamer. Den endelige handel mellem AT&T (som ejer WarnerMedia) og Discovery Networks forventes at være endeligt på plads til april.

Hvornår vi så endeligt kan se Batman side om side med Ex on the Beach, ved vi formentlig i løbet af foråret.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.