HBO MaxTophistorie

HBO Nordic er klar med Justice League samtidig som HBO Max: Se ny trailer her

HBO Nordic er tjenesten du skal have, hvis du vil se den kommende Justice League film

Endnu er HBO Nordic stadig ikke blevet lagt ind under Max brandet, men det skal ikke afholde den nordiske tjeneste fra at nyde godt af højtprofilerede produktioner fra storebror – og d. 18 marts får storfilmen Zack Snyder’s Justice League premiere på den nordiske tjeneste på samme tid som på Max. Justice League skulle have været i biograferne – men det har corona sat en grundig stopper for nu.

Batman, Wonderwoman og alle dem der…

I Zack Snyder’s Justice League er Bruce Wayne/Batman fast besluttet på, at Supermans ultimative offer ikke skal være forgæves, så han allierer sig med Diana Prince/Wonder Woman for at rekruttere et hold af superhelte til at bekæmpe en ny og faretruende gruppe fjender. Opgaven viser sig dog at være vanskeligere, end Bruce forestillede sig, eftersom hver af de nye rekrutter først skal have ryddet fortidens dæmoner af vejen, før de kan bekæmpe den fælles fjende. Den nye samling af helte består af Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og The Flash, men spørgsmålet er, om det allerede er for sent for dem at redde planeten fra Steppenwolf, DeSaad og Darkseid?

 

Stjernespækket Justice League

På rollelisten finder man Ben Affleck, Henry Cavill, Amy Adams, Gal Gadot, Ray Fisher, Jason Momoa, Ezra Miller, Willem Dafoe, Jesse Eisenberg, Jeremy Irons, Diane Lane, Connie Nielsen, J.K. Simmons m.fl.

Filmens manuskript er skrevet af Chris Terrio efter historie af Chris Terrio, Zack Snyder og Will Beall og er baseret på DC-karaktererne fra Superman, skabt af Jerry Siegel og Joe Shuster. Charles Roven og Deborah Snyder har produceret, og filmens executive producers tæller Christopher Nolan, Emma Thomas, Wesley Coller, Jim Rowe, Curtis Kanemoto, Chris Terrio og Ben Affleck.

 

Få mere information om Zack Snyder’s Justice League på filmens microsite her.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.