Ford er gået all-in på elektrificering i Europa. Men det har været med fokus på større elbiler. Derudover har det måske heller ikke helt så enkelt, som producenten havde håbet. Ford har haft svært ved at få volumen, som følge af forstyrrelser i forsyningskæden og en hårdere økonomisk situation med reduceret købekraft til følge.
En af udfordingerne har været, at Ford simpelthen ikke har en platform til mindre elbiler. Derfor er den kommende elektriske Ford Explorer da også en Volkswagen ID.4, der er pakket ind som en Ford. Men det skal der laves om på nu, lovede CEO Jim Farley under et aktionærmøde tidligere på ugen.
– Vi veksler nu vores investeringer med et større fokus på mindre elbilsprodukter. Det er vigtigt, fordi vi lavede en stille investering for to år siden. Vi startede et supertalentfuldt Skunkworks-team til at udvikle en billig elbilplatform, sagde Farley under mødet.
– Det var en lille gruppe, et lille team, nogle af de bedste elbilingeniører i verden, og det var adskilt fra Fords moderskib. Det var en opstart. Og de har udviklet en fleksibel platform, der ikke kun vil blive brugt til flere typer køretøjer, men også vil være et vigtigt knudepunkt for software og tjenester, fortalte han videre.
Det er netop i segmentet med mindre og billigere elbiler, at Ford tror på en større volumen i fremtiden.
– Alle vores elbilteams er hensynsløst fokuserede på omkostningerne og effektiviteten af vores elbilsprodukter, fordi den ultimative konkurrence er den prisbillige Tesla og de kinesiske bilproducenter, forklarer Jim.
Den “prisbillige Tesla” må være den rygtede Model 2.
Senere i år vil Ford lancere Ford Puma som en elbil, men det er uklart, om den bliver baseret på det hemmelige teams arbejde.