De ni finalister til Årets Bil i Danmark 2025 er blevet fundet – og for første gang i kåringens historie, består finalefeltet udelukkende af elbiler. Elbilerne har i det hele taget fyldt mere og mere i konkurrencen, der arrangeres af foreningen Danske Motorjournalister.
Således er det elbiler, der har vundet kåringen hvert eneste år, lige siden Tesla Model 3 vandt i år 2020. Siden har VW ID.3, Hyundai Ioniq 5, VW ID.Buzz og BMW i5 fået prisen.
Feltet startede med 30 biler, og de ni finalister er udvalgt efter at jurymedlemmerne har brugt to dage på at køre dem grundigt igennem på Jyllands Ringen. En anden bemærkelsesværdig detalje i årets finalefelt er, at samtlige de billigere elbiler, der har været nomineret, er kommet med i finalen.
– Det er nyt og bemærkelsesværdigt, at også adskillige elbiler i den overkommelige prisklasse har fundet vej til finalefeltet. Det viser, at elbiler er på vej til at blive hvermandseje og ikke kun en teknologi for de velbeslåede, siger bilteknisk redaktør for Motor og i FDM, Søren W. Rasmussen.
Således har både Hyundai Inster, Kia EV3 og Skoda Elroq priser, der starter langt under 300.000 kroner, ligesom Ford Explorer lige sniger sig under grænsen.
Således finalisterne til Årets Bil 2025 i Danmark. Den fulde liste af finalister i Årets Bil 2025 i Danmark er: Hvilken af de ni, der løber med titlen, afsløres den 26. november. Det er 57. gang at kåringen finder sted. Dommerne består af 21 motorjournalister fra danske medier. Normalt er finalefeltet kun på syv biler, men på grund af stemmelighed mellem tre af modellerne, blev feltet udvidet til ni i år.